Kunstkreds ved Kirken

Kunstkreds ved Kirken er en kunstforening, som har til formål at udbrede kend­skabet til kunst, herunder også religiøs kunst. Der kræves ingen særlig religiøs observans for at være medlem, kun interesse for og glæde over kunst.

Kunstkreds ved Kirken er en selvstændig kunstforening, men samarbejder med Galleri Ved Kirken. Kunstkredsens medlemmer får således personlig invitation til galleriets ferniseringer, og ved kunstkøb gennem galleriet opnår medlemmer 10 procent rabat.

Kunstkreds ved Kirken afholder to til fire årlige foredrag om kunst. Foredragsholderne kan være udøvende kunstnere eller kunsthistorikere.

Kunstkreds ved Kirken udlodder indkøbte kunstværker ved den årlige generalforsamling i april. Da medlemsskaren ikke er stor, er er gode muligheder for at vinde.

Medlemskab af Kunstkreds ved Kirken koster 350 kr. årligt. Unge under 25 år under uddannelse betaler 175 kr. - med samme rettigheder og med samme muligheder for at vinde.

Formanden præsenterer årets kunstindkøb før udlodningen ved generalforsamlingen 2006.

Ja tak, det lyder fint! Send mig girokort og vedtægter til Kunstkreds ved Kirken.

Du kan også kigge ind i Galleri ved Kirken i åbningstiden og hente papirerne.

Kunstkreds ved Kirken · Ryesgade 26 · 8000 Århus C